Forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant inden for de seneste årtier.
47 % af den voksne befolkning er overvægtige (BMI≥25).
Omkring 13 % af befolkningen er svært overvægtige (BMI≥30). Fedme er forbundet med funktionsnedsættelse og disposition til andre sygdomme, herunder forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, stofskiftesygdomme, slidgigt og søvnapnø. I USA tegner det sig for 18 procent af dødsfald blandt personer i alderen 40 til 85.

Der er ingen nemme løsninger på problemet. Kost og motion er meget vigtige men alene er ikke altid nok til at opretholde betydeligt og vedvarende vægttab. Selvom fedmekirurgi medfører holdbart vægttab er det kun en meget lille del af personer med højt BMI der gennemgår det.

Årsagerne hertil omfatter angst for kirurgi og eventuelle komplikationer samt det faktum, at kun et mindretal af patienter med fedme kvalificerer sig til kirurgi. Derfor ligger udfordringen i behandlingen af overvægt og fedme hos dem hvor kost og motion ikke er nok, men at man enten ikke opfylder betingelserne for fedmekirurgi eller ikke ønsker det. De fleste overvægtige ligger rent faktisk i denne kategori.

Derfor udgør intragastrisk ballon en mellemliggende løsning mellem livsstilsændring og fedmekirurgi for patienter med et BMI på 27 til 40 kg / m² med fremragende resultater specielt i kombination med livsstilændringer.

Ideen med at anvende en endoskopisk placeret intragastrisk ballon til behandling af fedme blev først beskrevet i begyndelsen af 1980’erne. En luftfyldt polyurethan-enhed, som blev godkendt af Food and Drug Administration i USA i 1985, blev senere trukket tilbage på grund af en ikke så klar effekt og en høj forekomst af komplikationer. Siden da er der kommet flere generationer og varianter på markedet. De færreste af dem er taget i brug og blevet godkendt i USA og EU.

Den nye generation af intragastriske balloner er lavet af silikone. Ballonen indsættes i maven endoskopisk ( ved hjælp af kikkert ). Når placeringen er sikret, fyldes ballonen med saltvand op til 650 cm3 gennem en ventil. Proceduren er ambulant og tager mindre end 20 minutter. Ballonen fjernes enten et år eller seks måneder senere afhængig af typen.

Mange patienter oplever kvalme og ubehag i toppen af maven de første 4-5 dage efter indsættelse af ballonen, men disse bivirkninger kan normalt nemt styres med medicin.

Alvorlige bivirkninger som kræver kirurgisk intervention er ekstrem sjældne og er kun registreret som enkelte tilfælde.

Ballonen hjælper med vægttab ved at nedsætte kapaciteten og hastigheden af mavesækken men livsstilsændringer herunder ændring af spisevaner, motion og sund kost er afgørende for at opretholde det opnåede vægttab.

I ikke-randomiserede undersøgelser kunne man observere et gennemsnits vægttab på 17,8 kg i løbet af 6 mdr med intragastrisk ballon, kostvejledning og motion. I en nylig randomiseret undersøgelse hos svært overvægtig personer med metabolisk syndrom, er der opnået vægttab på 14,4 kg i gennemsnit med ballon, kostvejledning og motion sammenlignet med 5,1 kg med kostvejledning og motion alene. Du kan læse mere om GastriBall’s videnskabeligt dokumenterede virkning her!

Proceduren er sikker og fuldt reversibel.