Kostvejledning og opfølgning er en forudsætning for et godt resultat

Gastrisk ballon er en ikke-kirurgisk vægttabsmetode, der får dig at føle sig mæt og samtidig begrænser din fødeindtagelse. Denne type af behandling indebærer en midlertidig placering af en ballon i maven. Afhængig af hvilken ballonbehandling du vælger, vil der gennem forløbet være mulighed for at justere volumen på ballonen.

Personlig kostvejleder gennem hele forløbet

For at sikre dig et godt resultat med varigt vægttab, vil du gennem hele forløbet (6 eller 12 måneder) få tilknyttet en professionel kostvejleder. Kostvejlederen vil hjælpe dig med idéer til kost samt sunde opskrifter, der vil desuden blive rådgivet i anbefalet fordeling af energigivende næringsstoffer. Hos Gastriball ved vi, at vægttab kan være en stor udfordring og derfor gør vi meget ud af at følge og rådgive vores patienter tæt i hele forløbet med maveballonen.

Kostvejlederen vil kontakte dig hver 14 dag, for at følge op på dit vægttab og for at høre om hvordan du har det fysisk samt mentalt. Den mentale del er en meget vigtig del af et vægttab, og derfor er det også en del af samtalerne hver 14 dag. Vores erfaring er, at dette giver dig det maksimale udbytte af dit forløb med maveballon.

Når dit forløb nærmer sig en afslutning og din maveballon bliver fjernet igen, vil den viden og vejledning du har fået undervejs fra din personlige kostvejleder, være med til at give dig de bedste forudsætninger, for en sund livsstil og derigennem opnå et vægttab der holder hele livet.

Hvis du fortsat ønsker kostvejledning efter endt behandling, bedes du kontakte klinikken.

FORLØBET EFTER INDSÆTTELSE AF EN INTRAGASTRISK BALLON

De første 3-7 dage efter en indsættelse af intragastrisk ballon, kan du føle dig utilpas og have kvalme. Dette vil gå over specielt hvis du indtager den ordinerede medicin nøjagtigt efter vores vejledning. Det er vigtigt at tage medicinen forud for indtræden af kvalme.

Sammen med forundersøgelsen, vil du blive instrueret i kostomlægning og motion, som er afgørende for succesen af behandlingen og dit vægttab.

Det er vigtigt du selv tager del i hvad du spiser

Du skal se den kostplan som bliver udarbejdet af kostvejlederen, som idéer til din daglige kost. Det er vigtigt at du selv tager del i hvad du spiser i perioden med maveballonen, da det hjælper dig til at holde vægten bagefter.  Helt overordnet vil en kostplan bestå af tre faser:

 Fase 1 – Flydende diæt baseret på tynde og klare væsker      Fase 2 – Flydende kaloriefattig kost                                            Fase 3 – Almindelig kaloriefattig kost

Fase 1 – Den dag du får lagt din ballon, er det udelukkende vand/klar væske som må indtages. De efterfølgende 3-5 dage skal du fortsætte med denne diæt og gerne som minimum indtage 1.5-2 liter væske om dagen, for at forhindre dehydrering.

Drik gerne almindelige eller usødede drikkevarer (ingen kulsyre), samt proteinvand. Hvis der indtages frugtjuice, skal det være 100% frugtsaft uden tilsat sukker, og det skal fortyndes, så det naturlige sukkerindhold reduceres. Hvis du drikker meget te, anbefaler vi at det er urtete. Dog frarådes det, hvis du oplever halsbrand eller sure opstød. Undgå citrusjuice, tomatsaft, alkohol samt koffeinholdige drikke, da de kan skabe oppustethed. Vi anbefaler, at du drikker langsomt og tager små slurke for at undgå kvalme.

 

 

Hvis du føler dig utilpas kan en dag mere på tynde væsker være en god idé. Ellers går du videre til fase 2.

Fase 2 – De efterfølgende 10-12 dage, må du gerne spise flydende kaloriefattig kost, så her vil der være en fordel, hvis du har en blender eller lignende til at purere dine måltider. Brug fødevarer, der er nærende og som har et lavt sukkerindhold. F.eks. grøntsagssmoothies, Skyr, supper og purerede grøntsager. Undgå kulsyreholdige drikkevarer, fødevarer med store bidder eller stykker, samt sukkerholdige retter.

Fase 3 – Her begynder din diæt at indeholde mere faste fødevarer, med et lavt indhold af kalorier, fedt og kulhydrater. Igen husk at spise langsomt og hold igen hvis der opstår ubehag. Når du føler dig klar til det, kan du gradvist begynde at supplere med faste fødevarer i kosten.

Start med kogte fødevarer, inden du går til rå eller hårde fødevarer. Mens du har maveballonen skal du undgå ris, brød og pasta, da disse fødevarer kan klistre sig fast på ballonen.  Desuden skal man så vidt muligt undgå okse- samt svinekød da det er svært at fordøje med ballonen. Ellers anbefaler vi følgende;

  • Drik et glas vand 30 minutter før hvert måltid
  • Drik to glas vand 30 minutter efter hvert måltid for at skylle ballonen
  • Undgå at drikke vand under måltidet
  • Tag evt. multivitamin så du er sikker på at være dækket ind
  • Vælg fødevarer som enten er kogt eller bagt – undgå stegt mad
  • Begræns brugen af olie, smør, fløde, sukker, mayonnaise, gelé, marmelade og margarine, da de kan have et højt fedtindhold eller sukkerindhold

Når du føler dig klar, kan du begynde at spise normale fødevarer igen, men husk at mærke efter da alle kroppe reagerer forskelligt.

Kostvejlederen vil kontakte dig inden du går til fase 3, for at hjælpe dig bedst muligt i gang med den faste kost.

Gode råd til en ny måde at spise og drikke på

Husk at spise i et roligt tempo og tyg hver bid grundigt, idet åbningen mellem din maveballon og dine tarme er meget lille. Mad der ikke tygges grundigt, kan blokere denne åbning.

Brug mindst 20 til 30 minutter på at spise et måltid. Hvis du kaster op eller har smerter under brystbenet, spiser du måske for hurtigt. Spis gerne 5-6 små måltider dagligt i stedet for de 3 store måltider.

Du skal gerne drikke op til 2 liter vand eller kaloriefattige væsker hver dag. Undgå alkohol, da det indeholder masser af kalorier der ikke giver næring. Undgå kulsyreholdige drikke (drikke med bobler).

VORES KLINIKKER

Charlottenlund

Gastriball Helsingborg

Gastriball Oslo

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.